I Danmark er det politikerne, der udstikker de rammer virksomhederne skal arbejde inden for. Stabilitet omkring rammerne er meget vigtig, for den gør det muligt for store, videnstunge virksomheder at planlægge og investere.

For eksempel kan en virksomhed investere i at bygge et forskningscenter, hvis virksomhedens ledere ved, at den om ti år stadig vil kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Er situationen derimod usikker og omskiftelig, er det for risikabelt at satse så langsigtet.

I videnstunge virksomheder er der lang vej, fra en idé opstår, til virksomheden står med et produkt, den kan sælge. Der skal både forskning og udvikling til. Hvis ikke virksomhederne kan være sikre på, at forholdene i fremtiden er gunstige i forhold til deres planer, kan de meget vel opgive at føre dem ud i livet.

Opportunistiske virksomheder, der alene satser på en hurtig profit, og mindre specialiserede low tech virksomheder vil derimod hurtigere kunne omstille sig. Små servicevirksomheder og andre mindre erhvervsdrivende har ikke i samme omfang brug for langsigtet stabilitet som de store, der først efter årtier kan begynde at profitere deres investering. Disse små virksomheder, der klarer sig under de mindre stabile forhold, er desværre ikke nok.

Når politikere formår at skabe gode vilkår og nogle stabile betingelser med sikker retning, opstiller de derfor et selektiv miljø, der virker fremmende for de typer af virksomheder, der gør en forskel. Et stabil økologi vil give de store virksomheder, der sælger produkter og viden til udlandet , en god platform at operere fra.

Er erhvervsøkologien derimod præget af ustabilitet, omvæltninger og mangel på retning, bliver det meget svært for især de store virksomheder at gøre god forretning, og de vil ret hurtigt blive sorteret fra. Måske vil de søge hen mod mindre fjendtlige miljøer.

En lys fremtid for Danmark kræver derfor, at der bliver skabt bedre og mere stabile forhold for de tunge drenge og piger i erhvervslivet. Ikke ved tilskud. Men ved et sundt miljø præget af politisk stabilitet, lave skatter og adgang til kvalificeret arbejdskraft og billig energi.

Skatter og afgifter skal ned, og de skal blive nede, for ellers nytter det ikke. Får de store virksomheder færten af, at skattesænkninger kun er meget midlertidige, investerer de ikke, får de vil da kun netop skulle til at høste frugterne af deres arbejde, når staten tager dem for næsen af dem med nye højere skatter og afgifter.

I forbindelse med en undersøgelse af vegetationen i den centrale højland i Kenya, bemærkede forskerne at elefanterne tilsyneladende undgik en Acacia art, som er kendt for at huse aggressive forsvarsmyrer.

For at teste den nærliggende hypotese at elefanterne undgik denne træart pga. myrerne, lavede de et forsøg i et ”elefantbørnehjem”. Her præsenterede de elefanterne for et udvalg af grene. De fik grene fra ”myre-træet” inklusiv myrer, og grene fra samme træ hvor myrerne var blevet fjernet. Desuden fik de grene fra deres normalt foretrukne myrefri træart, men denne gang tilsat forsvarsmyrer.

Som forventet bekræftede testen, at det var tilstedeværelsen eller fraværet af myrer der afgjorde om elefanterne spise grenene. Hvis myrerne var fjernet, spiste de i ligeså høj grad af ”myre-træet” som af deres normalt foretrukne træart.

Resultatet blev også bekræftet i felten, hvor myrerne som et forsøg blev fjernet fra nogle træer, og efter ét år var skaderne på disse træer meget større end på træer med myrer.

”Elefantens snabel er et bemærkelsesværdigt organ, men det er tilsyneladende også deres Achilleshæl når de møder en aggressiv myrekoloni”, siger Tood Palmer, en af projektets forskere.

”Det virker som om elefanterne simpelthen ikke bryder som om at få en sværm af myrer op i snablen, hvilket jeg ikke bebrejder dem”

Elefanter skaber ofte problemer hvor de kommer i kontakt med mennesker, da de ødelægger afgrøderne. Opdagelsen af myrernes forsvar kan potentielt bruges i denne konflikt, da man måske ved at efterligne myrernes duft kan afskrække elefanterne.

Kilde: Current Biology, a Cell Press publication

Ganske som man kunne forvente, flytter danske virksomheder nu mere af deres forskning til udlandet. Så ideen om, at det kun er industrijobs, der er i fare for at forsvinde med globaliseringen, holder ikke.

Hvis ikke vi formår at skabe bedre forhold for erhvervslivet i Danmark, må vi skyde en hvid pil efter den levestandard, vi har vænnet os til.

Efterhånden adskiller Danmark sig alene negativt fra andre lande i verden, hvis man ser på, hvad landet kan tilbyde erhvervslivet. Skat og lønninger er tårnhøje i Danmark. Der er afgifter på alting. Energi er dyr. Der er et stort tungt bureaukrati. Det eneste, der tæller til Danmarks fordel, er lav korruption og høj tillid.

Alt det, vi forbinder med det af politikerne meget omtalte vidensamfund, er nemlig afhængigt af, at virksomhederne vil lave deres forskning og produktudvikling her i landet. Vil de ikke det, går det samme vej som med produktionen. Mod Kina.

Meget tyder allerede på, at Kina som vidensamfund er konkurrencedygtigt i forhold til Danmark på det rent videnmæssige, for slet ikke at tale om, hvor meget bedre det land er for virksomheder på mange andre områder:

"I Kina foregår der i dag højteknologisk forskning af højeste standard fuldt ud på niveau med det, der foregår herhjemme," siger Mads Krogsgaard, forskningsdirektør i Novo Nordisk, til borsen.dk.

Selv den med, at vi er højtuddannede, holder ikke længere. Jo, vi har højtuddannede mennesker, men det har kineserne også. Og rekrutteringsgrundlaget er langt bedre i Kina. Ikke bare i mængde, men også i at kineserne er mere ivrige efter at arbejde end danskerne:

"I Kina får vi medarbejdere, som er teknisk kompetente og myreflittige, og vi kommer tæt på et af de største markeder i hele verden," forklarer Mads Krogsgaard.

Der skal snart helt andre boller på suppen her i landet, hvis vi ikke for alvor skal tabes bag vognen. Først og fremmest skal klimaet for erhvervslivet forbedres, så de danske virksomheder ikke tvinges til at opgive landet.

EU løfter snart igen låget på pengekassen til forskning og udvikling af ny teknologi. Det sker med en række opslag i slutningen af juli. EuroCenter i Forsknings- og Innovationsstyrelsen følger trop med gratis informationsmøder i København og Åarhus i august og september.

På møderne får erhvervsfolk og forskere typisk viden om:

*
De aktuelle støtte-muligheder inden for det pågældende forskningstema i EU's 7. rammeprogram for forskning (FP7)
*
Praktisk viden om deltagelse i et FP7-projekt for både virksomheder og forskningsinstitutter
*
EuroCenters forskellige tilbud til ansøgere i hele processen fra projektidé til projektgennemførelse.
Møderne er tilrettelagt i et tæt samarbejde med bl.a. universiteter og brancheorganisationer. Det er gratis at deltage, men tilmelding via tilmelding-ec [at] fi [dot] dktilmelding-ec [at] fi [dot] dk> er nødvendig senest en uge før mødets afholdelse. Alle møderne er halvdagsmøder.

Kronologisk oversigt over informationsmøder efter tema i FP7:
Informationsmøde om EU-støtte til rumforskning i København den 20. august 2010

Informationsmøde om EU-støtte til SMVer i København den 24.august 2010

Informationsmøde om EU-støtte til miljøforskning i København den 24. august 2010

Informationsmøde om EU-støtte til SMVer i Aarhus den 25. august 2010

Informationsmøde om EU-støtte til energiforskning den 25. august 2010

Informationsmøde om EU-støtte til sundhedsforskning i København den 31. august 2010

Informationsmøde om EU-støtte fra ERC-programmet i Aarhus den 2. september 2010

Informationsmøde om EU-støtte til IKT-forskning i København den 20. september 2010

Sprog
Alle møder holdes på dansk, dog kan enkelte oplæg være på engelsk.

Andre møder
Andre møder og kurser om FP7 annonceres løbende på www.fi.dk/fp7-kurser.

Yderligere oplysninger fås hos:
Kurussekretær Anne Maibohm Andersen
EuroCenter
Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40 - 1260 København K
Telefon 3544 6287
E-mail amma [at] fi [dot] dkamma [at] fi [dot] dk>

..................

Med venlig hilsen

Bodil Kirstine Priemé
Kommunikationsmedarbejder
EuroCenter
Direkte telefon: + 45 3544 6289
E-mail: bkp [at] fi [dot] dk

Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og Udvikling

Forsknings- og Innovationsstyrelsen
Bredgade 40
DK-1260 København K
Telefon: +45 3544 6200
Fax: +45 3544 6201
E-mail: fi [at] fi [dot] dk
www.fi.dk

De senere år har universiteterne modtaget flere penge til forskning end tidligere, men disse ekstra midler er ikke blevet omsat i nye opfindelser, patenter og produkter.

De mange ekstra milliarder investeret i forskning har ikke givet de nye videnbaserede vækstvirksomheder, som man fra politisk hold havde regnet med.

Det går med andre ord ikke specielt godt med ambitionen om Danmark som vidensamfund. For viden, der bare ligger hen på universiteterne, er ikke ret meget værd i en materiel forstand. Man kan ikke leve af viden og kildevand.

En stor del af problemet er universiteternes tech trans-kontorer. Ja, faktisk hele ideen om tech trans-kontorer. Den holder basalt set ikke. Universiteterne skal udelukkende koncentrere sig om at producere viden og så skal al viden stilles til rådighed for alle.

Som systemet er nu, ligger det op til at universiteterne indgår eksklusivaftaler med udvalgte virksomheder, og dette hæmmer det potentiale, der ligger i viden, for viden vil kunne gøre mange forskellige former for gavn i forskellige hænder.

Drop tech trans-kontorerne og stil al den viden, vi alle betaler for, til rådighed for alle virksomheder og borgere. Så skal I se viden, der nytter -- viden der skaber vækst.

Ud af cirka 3000 udlændinge på forskerordningen i Danmark forlænger kun 50 deres ophold, når de efter tre år skal til at betale efter samme skatteregler som indfødte forskere. Det er under to procent!

Denne simple kendsgerning viser med al tydelighed, at det ekstremt høje skattetryk, vi har her i landet, er problematisk for politikernes ambitioner om Danmark som et vidensamfund.

Samtidigt bør tallene give stof til eftertanke hos de mennesker, der fremturer med argumenter om, at folk ikke lader deres valg påvirke af ting som skattetryk. Argumentet om, at vi jo får en hel masse igen, for al den skat vi betaler, bider tydeligvis ikke på udenlandske forskere.

Paradoksalt nok finder man blandt forskere en stor gruppe af mennesker, der forsvarer højt skattetryk, men de er åbenbart ikke selv villige til at betale den, hvis de kan undgå det. Det er ligesom en historie, man har hørt før.

Dansende nanotråde giver bedre viden

Danske nanoforskere har som nogle af de første filmet hvordan
nanotråde bevæger sig, dermed er den klassiske fysik overført til
nanoskala. Resultatet bliver bedre tråde til fx udvikling af sensorer.

Det er Simon Mariager fra Nano-Science Center, Niels Bohr Instituttet
ved Københavns Universitet, som stå bag forskningsgennembruddet. Den
nye viden vil give forskere i hele verden en bedre forståelse af
nanotrådenes mekaniske egenskaber dvs. hvordan de bevæger sig hvis man
for eksempel bøjer dem. Nanotråde er små halvledere, der alt efter
hvad de bliver bygget af har forskellige egenskaber, det kan fx være
at lede strøm. Nanotrådene har derfor en central rolle i forbindelse
med udvikling af ny elektronik og sensorer.

- Det ser ud som om nanotrådene danser. Trådene bevæger sig på tre
forskellige måder: i bredden, i længden og som et pendul frem og
tilbage. Det er ny viden som vi er de første, der underbygger med en
lang række forsøg, siger Simon Mariager, som har fået sin artikel om
resultaterne optaget i det ansete tidsskrift NanoLetters.

Røntgen i stedet for laser

Tidligere har forskere ved hjælp af laserstråler kunne se at
nanotrådene bevægede sig, men ikke hvordan. Simon Mariager er den
første i verden, der har ved hjælp af teknikken tids-opløst
røntgenstråling har lavet en film af nanotrådenes svingninger.

- Ved hjælp af røntgenstrålerne får vi meget præcise informationer om
hvordan trådene bevæger sig. Det betyder, at forskere kan lave bedre
nanotråde, og bruge dem i udvikling af for eksempel nanoelektronik.
Vores gennembrud kan derfor få stor betydning for forskere i hele
verden, og om nogle år måske også for befolkningen, siger Simon
Mariager.

Den teknik som Simon Mariager er blevet ekspert i at bruge gennem sit
ph.d.-studie, vil i de kommende år blive forbedret og anvendt.
Forskningsområdet har stor bevågenhed. Der bliver i øjeblikket bygget
nye og super intense røntgen kilder kendt som fri-elektron-lasere. Der
er for eksempel European XFEL i Hamborg, som danske skatteydere er med
til at finanisere.

Kære bruger af Forsker.net

Det er ikke længere nødvendigt at logge ind på Forsker.net for at lægge pressemeddelelser op. I stedet sender du simpelthen en e-mail med titlen på pressemeddelelsen i emne-feltet og pressemeddelelsens indhold som indhold i e-mailen til:

pm [at] forsker [dot] net

That's it!

Systemet lægger selv pressemeddelelsen op på hjemmesiden. Du kan sagtens sende til andre på samme tid, så bare tilføj pm [at] forsker [dot] net til din mail-liste for pressemeddelelser.

Der er lige to ting.

1) Det kan kun lade sig gøre fra den mail-adresse, du er registreret på Forsker.net med (altså den mail-adresse du modtager denne mail på).

2) For mere avancerede pressemeddelelser med dato på, der skal i Forsker.nets kalender, er det stadigt nødvendigt at logge ind på Forsker.net og lægge op manuelt.

Jeg håber I tager imod dette nye tilbud. Vi har arbejdet hårdt for at gøre det nemmere for jer.

Mange hilsner
Lennart
Stifter og redaktør på Forsker.net

Nye tal fra Universitets- og Bygningsstyrelsen viser, at flere og flere højtuddannede udvandrer fra Danmark, og at udvandrerne bliver i udlandet i længere og længere tid. I '97 udvandrede 1807 kandidater og ph.d.'er - ti år senere i 2007 var tallet vokset med cirka 25 procent til 2303.

Samtidig med at flere udvandrer, vokser den gruppe blandt udvandrerne, der bliver længe væk fra Danmark:

I '97 vendte over halvdelen hjem inden for fire år - i 2007 var kun hver tredje vent hjem efter fire år i udlandet.

Politikernes reaktion på problemet har nærmest været tragikomisk. Som beskrevet i en tidligere leder, vil man forsøge at holde på de veluddannede, men ikke med en gulerod. Ikke ved at gøre Danmark attraktiv. Men derimod ved at lave en slags pantsystem eller en slags Stavnsbånd - alt efter hvorhenne på den politiske scene, man befinder sig.

Det man burde gøre, er at forbinde de unge mennesker med det danske erhvervsliv langt tidligere i deres uddannelsesforløb, så de ikke står med ingenting, når de får deres kandidatgrad. Er de unge knyttet til det danske arbejdsmarked, bliver de i landet.

Staten skal blive bedre til at gøre Danmark til en attraktiv nation at blive i, for dem som afslutter en videregående uddannelse, og erhvervslivet skal blive bedre til at skabe tilknytning til de unge tidligere under uddannelsesforløbet - og fastholde forbindelsen!

For kort tid siden var SF og Socialdemokraterne ude med forslag om, at unge med en universitetsuddannelse enten skulle forblive i Danmark og arbejde en årrække efter endt uddannelse eller simpelthen frikøbe sig ved kontant at betale uddannelsen "tilbage".

Forslaget giver i meget høj grad mindelser om Stavnsbåndet:

Stavnsbåndet blev indført i 1733 efter ønske fra godsejere og militær. Det bandt mænd mellem 18 og 36 år til at blive boende på det gods eller herregård, hvor de var født. Der var dog mulighed for at købe fripas...

S og SFs forslag om Stavnsbåndets genindførelse blev mødt af kritik fra de borgerlige partier - der jo normalt ikke mener, at vi er statens livegne - men piben har nu fået en anden lyd, for nu kommer de Konservative med et lignende forslag. De kalder de bare et pantsystem i stedet for. Så kan de unge universitetsuddannede jo spekulere over, om de helst vil opfattes som tomme flasker eller trælle.

Politikerne er ved at være desperate over den generelle krise Danmark er inde i. Så sent som i går skrev vi her i Forsker.nets leder, at Danmark mister både jobs i industrien og de ellers højt besungne videnarbejdspladser til udlandet. Nu mister vi så også de veluddannede mennesker, ofte forskere.

Løsningen på alt dette er naturligvis ikke at forhindre virksomhederne og menneskerne i at flytte, men at skabe forhold i Danmark, der gør, at det kan betale sig at blive.

Det er mere frugtbart at gøde den danske muld end at indhegne den.

Over de sidste ti år har Danmark mistet en fjerdedel af alle industri-job til udlandet. Det officielle og etablerede Danmarks reaktion på denne foruroligende tendens har været en søvndyssende vuggevise om det såkaldte vidensamfund.

Vi bliver stadig spist af med melodien om, at fremtiden - til trods for tabet af arbejdspladser - ser lys ud for Danmark, fordi vi er en nation af lyse, veluddannede hoveder, der nu blot skal leve af at sælge know how og viden i stedet for maskiner og fysiske produkter.

Mange mennesker er blevet lullet i søvn af denne beroligende fortælling - ikke mindst politikerne selv.

Enhver, med indsigt i hvordan tingene virkelig hænger sammen, vil dog vide, at den fortælling, som politikere hen over hele spektret serverer for os, er håbløst naiv. For en økologi, der ikke kan nære produktion, kan heller ikke nære udvikling af viden og know how. Det er på tide at vågne op og se det i øjnene.

Viden og praksis er dybt forbundne - de er gensidigt betingende. Fjerner du den ene komponent, sætter du udviklingen i stå. Ligesom hvis du fjerner mutation eller naturlig selektion fra evolutionen.

Med andre ord kan vi ikke sikre os konkurrenceevne og beskytte os mod globalisering ved at specialisere os i viden, for viden har kun værdi der, hvor den kan omsættes til praksis.

Videnjobs vil lige så langsomt, men ganske sikkert, sive efter de praktiske jobs ud af Danmark -- og det vil fortsætte med at ske, så længe vi i Danmark forgifter den økologi som virksomhederne skal trives i med ekstremt høje udgifter, afgifter og skatter.

Det er lykkedes for forskere fra University of Cambridge at efterligne de smukke farver, som findes på tropiske sommerfugles vinger. Opdagelsen kan vise sig at blive et vigtigt våben i kampen mod forfalskninger af f.eks. pengesedler og kreditkort.

De bemærkelsesværdige iridiserende farver som man finder hos biller, sommerfugle og andre insekter har længe fascineret både fysikere og biologer, men også voldt dem hovedbrud, da det har vist sig vanskeligt at efterligne farverne kunstigt.

En af grundene til at farverne er specielle og svære at efterligne er, at de ikke skabes af farvepigmenter men af specielle strukturer på insekternes vinger som reflekterer lyset.

Mathias Kolle, i samarbejde med Professor Ullrich Steiner og Professor Jeremy Baumberg, studerede vingeskællene på den indonesiske sommerfugl Papilio blumei. Disse har en mikroskopisk struktur, som bedst kan sammenlignes med strukturen af indersiden på en æggebakke. Denne struktur skaber intense farver ved at reflektere lyset.

Det lykkedes forskerne ved hjælp af nanoteknikker at skabe kunstige skæl med en identisk struktur, og disse kunstige skæl havde samme intense farver som dem på sommerfuglenes vinger.

Ifølge Kolle har teknikken et stort potentiale inden for kryptering af information i optiske signaturer på f.eks. pengesedler, som vil beskytte dem mod forfalskning.

Sommerfuglene bruger muligvis allerede selv farverne til at sende skjulte signaler. Potentielle mager ser én farve, mens rovdyr ser en anden.

Som Kolle forklarer: "De skinnende grønne pletter på denne tropiske sommerfugls vingeskæl er et forbløffende eksempel på naturens opfindsomhed inden for optisk design. Set med det rette optiske udstyr ser disse pletter funklende blå ud, mens de med det blotte øje er grønne."

"Dette kan forklarer hvorfor sommerfuglen har udviklet denne måde at lave farve på. Hvis sommerfuglene ser hinanden som funklende blå, mens rovdyr kun ser grønne pletter i et i øvrigt grønt tropisk miljø, så kan den skjule sig for rovdyr samtidigt med den er synlig for sine artsfæller."

Kilde: Nature Nanotechnology

I den senere tid har en række sager, hvor private danske virksomheder har sponsoreret forskning på danske universiteter, vakt bekymring på den politiske scene. På venstrefløjen er man bange for at denne type finansiering skader universiteternes "uafhængighed".

Det er en lidt besynderlig bekymring for al finansiering af forskning i Danmark (bortset fra en lille, lille brøkdel finansieret af lån fra udlandet og nordsøolie) er finansieret af det private gennem skatter og afgifter. Derfor må vi konkludere, at det ikke er pengenes kilde, der bekymrer politikerne, men det at pengene styres uden om det store statslige bureaukrati og gives direkte til universiteterne.

Altså er denne bekymring på venstrefløjen endnu et udtryk for den angst for tab af bureaukratisk kontrol over forskningen i Danmark, der også i mange år har præget den borgerlige regering (omend på en lidt anden vis). Set i et lidt større perspektiv er den udtryk for, at politikere er blevet mere bureaukratisk anlagte - både politikere og administratorer er nu DJØF'ere.

Private midler er dog ingen trussel mod den frie forskning i Danmark. Truslen med forskning, frihed og udvikling kommer derimod fra det evigt ekspanderende og altid mere nidkære politiske bureaukrati. Hvad enten det er højre- eller venstrefløjen, der sidder ved magten.

Det offentlige forbrug i Danmark er for stort. Det kan de fleste med en smule fornuft vel nok indse. Det offentlige bruger mere og mere og skatterne, der finansierer overforbruget, kan næppe hæves yderligere. Eller, det kan de godt, men det vil ikke forøge indtjeneingen, da vi for længst har passeret smertegrænsen.

Derfor skal der nu spares og alle må som udgangspunkt holde for. Man skal bare huske at prioritere og holde sig historien for øje.

Forskning og udvikling kom aldrig op på et holdbart niveau, mens sorte huller som alverdens sociale ydelser er alt, alt for høje i Danmark og har været i konstant vækst siden den mekaniske socialstat erstattede den organiske udvidede familie. Sociale ydelser er sorte huller, fordi jo flere penge man giver den sociale underklasse, jo større vil den vokse sig. Det er simpel logik og vil gøre sig gældende i enhver økologi. Der hvor ressourcerne flyttes hen vil organismerne også flytte hen. Sociale ydelser skaber stilstand og passivitet. Folk parkeret på sociale ydelser er dødvægt, for at sige det rent ud.

Forskning, formidling og udvikling er præcis det modsatte. Hvis vi bliver ved metaforen om sorte huller kan vi forestille os Danmark som i rumskib, der flyver i nærheden af det sorte hul. Så er det en god ide at bruge ressourcer på at forske i og udvikle systemer, der kan give os kraft og energi til at komme væk fra det sorte hul.

Inden Danmark forsvinder helt bag begivenhedshorisonten.

Kåre Fog er født i 1949 og opvokset i Storkøbenhavn. Han er biolog fra Københavns Universitet med afgang i 1975 og han har skrevet en række fagbøger om økologi, padder og krybdyr. Han er også forfatter til To køn - tre sandheder som er anmeldt her på Forsker.net.

Læs mere på hans hjemmeside:
http://www.mysis.dk/

Som opfølgning på min anmeldelse af To køn - tre sandheder, har jeg lavet et interview med forfatteren, biolog Kåre Fog.

Lennart Kiil: Ser du en sammenhæng mellem væksten i det offentlige og det ændrede forhold mellem kønnene?

Kåre Fog: Der er ikke en 1:1 sammenhæng, men der er en vis, betydelig sammenhæng.

Er væksten i det offentlige og statens stadigt udvidede virkeområde kommet begge køn lige meget til gode - eller er det ene køn blevet begunstiget på det andets bekostning af denne udvikling?

Kvinder ansættes mere end mænd i den offentlige sektor, og udvidelsen af denne sektor virker tydeligvis til gavn for kvinderne. I tidligere generationer arbejdede kvinder privat og ulønnet med omsorg. I dag arbejder de med løn i den offentlige sektor, stadig med omsorg. Jeg mener ikke umiddelbart, at det er sket på bekostning af mændene. Tidligere afleverede mændene en del af deres indtægt til de kvinder, der udførte privat omsorg i hjemmet. I dag afleverer mænd i den produktive sektor en del af deres indtægt i form af skat som går til at aflønne kvinder der udfører lønnet omsorg. I princippet er det stadig den samme omfordeling der foregår.

Hvis vi tager antallet af folkeskolelærere, så afhænger dette antal primært af antallet af børn i skolealderen; der er således ikke en klar udvidelse af lærerstaben. Det forhold, at en stadig stigende andel af lærerne er kvinder, er således en tendens der er uafhængig af udvidelsen af den offentlige sektor. Dog kan man måske sige, at der er puttet flere sociale funktioner ind i lærerjobbet – mange flere forældremøder end tidligere – hvilket dels giver behov for flere lærere, og dels passer godt til hvad de fleste kvinder gerne vil bruge tid på.

Der er også mange kvinder i de grene af den offentlige forvaltning, der har at gøre med kontrol og overholdelse af regler. Der kan være en vis tendens til, at dette præger samfundslivet i retning af kvindelig tankegang, med vægt på undgåelse af risici og overholdelse af alle mulige regler. Man kan ikke rigtig sige, at det er til direkte skade for mændene, men det betyder at den typiske mandlige tilgang med handlekraft, gå-på-mod, opfindsomhed og iværksættertrang i nogen grad bremses og hæmmes, på godt og ondt.

Findes der p.t. kulturer med et balanceret og harmonisk forhold mellem kønnene?

Det er et vanskeligt spørgsmål. For hvad betyder balanceret og harmonisk?

For mig som biolog hænger forholdet mellem kønnene uløseligt sammen med formeringen. Fødselstallene afspejler temmelig direkte hvordan forholdet mellem kønnene er. Jo mere mændene har overtaget, jo flere børn fødes der. Jo mere kvinderne har overtaget, jo færre børn fødes der. Hvis befolkningen netop skal reproducere sig selv, skal der fødes i gennemsnit 2,1 børn per kvinde. Fødes der flere end det, vidner det om maskulin dominans. Fødes der færre, vidner det om feminin dominans. Ordet ”balance” kan tolkes som den situation, hvor der fødes netop 2,1 børn per kvinde. Det betyder to ting på én gang, dels at befolkningens størrelse på længere sigt er i balance, og dels at der er balance mellem det maskuline og det feminine i samfundet.

Findes der kulturer hvor disse ting er i balance? Tjah . . . Jeg vil helst gå tilbage i tiden. Historisk set har de fleste kulturer været i konkurrence med nabo-kulturer. I den situation vil der ofte ligge et pres fra de mandlige ledere af samfundet for at befolkningen/nationen skal være så stærk, livskraftig og frugtbar som mulig, dvs. kvinderne presses ind i en familieform fokuseret på børneavl for at producere kolonisatorer/ soldater/ kanonføde. Her gælder etiske eller religiøse fordringer om bestemte familieformer med mange børn. Min bror, Agner Fog, har i bogen `Cultural selection´ (1999) betegnet en sådan kultur som `regal´. I modsætning til det står en kultur som han kalder `kalyptisk´ med fokus på livsnydelse og manglende respekt for autoriteter og normer. `Balance´ kan her ses som en kultur der ligger midt mellem det regale og det kalyptiske. En sådan balance er sjælden. De fleste samfund er enten det ene eller det andet.

I min søgen efter samfund i balance er mine øjne landet på små isolerede folkeslag, der lever uden konkurrence med andre forlkeslag, men med de begrænsninger, som naturen sætter. Jeg tænker på Grønland, og jeg tænker på folk på Stillehavs-atoller. Her var store folketal uønskede – der var ingen konkurrerende folkeslag, og man kunne kun brødføde så og så mange mennesker. Så dette var ikke regale samfund. Overskydende nyfødte børn blev sat ud til isbjørnene eller hajerne (i vore dage må den samme begrænsning udføres mere humant med fødselskontrol). Samtidig var det dog meget nødvendigt, at der blev født børn nok til at opretholde disse småsamfund. Sådanne kulturer med et pragmatisk forhold til folketal er for mig at se de mest harmoniske, vi kender. I modsætning til dem står på den ene side de kulturer, hvor ethvert menneskeliv er helligt, og hvor man mener at jo flere personer, jo bedre. Det gælder stærkt religiøse samfund med modstand mod abort og prævention. Og i modsætning til de harmoniske samfund står på den anden side også de kulturer man ser ned på de mandlige kvaliteter og hvor idealet er en 50:50 fordeling af de to køn i alle samfundsfunktioner.

Angående situationen i dag kan man tage et vue over nationernes fødselstal. Fødselstal i nærheden af 2,1 finder vi f.eks. i Albanien, Libanon og Nordkorea – ikke ligefrem harmoniske samfund! Men andre eksempler er visse store lande – bl.a. Chile, Brasilien og USA. Og påfaldende mange østater, så som Island, Bahamas, Bahrain, Fransk Polynesien, Guadeloupe, Mauritius, Nederlandske Antiller, Ny Caledonien, New Zealand, Reunion. Jeg tror at netop i en del af disse lande er der ikke bare balance i folketallet, men også en rimelig balance i styrkeforholdet mellem kønnene.

Hvad kan vi gøre for at forbedre forholdet mellem kønnene?

I Danmark har vi efter min mening en vis feminin overvægt. Derfor vil et bedre forhold her i landet sige mindre femininitet og mere maskulinitet.

Hvordan opnås det?

Jeg mener at det opnås ved en indsats på det mentale plan mere end det fysiske plan. Kvinderne skal mentalt omstille sig til at tænke mere positivt om mænd, dvs. vi skal aktivt imødegå tendensen til dæmonisering af mænd og alt maskulint. Og mændene skal mentalt omstille sig til større selvværd. Dette kræver at mænd bevidst lærer hvordan de skal begå sig over for kvinder for at fremstå som attraktive, dvs. hvordan de opnår den form for maskulinitet, som kvinder faktisk finder attraktiv (ikke den form for maskulinitet, som kvinder siger at de finder attraktiv).

Desuden er det vigtigt at vinde accept for det faktum, at forskellene mellem kønnene for en meget stor del er naturlige. Så længe det er tabu at hævde at forskellene er naturlige, kan vi ikke få et harmonisk forhold mellem kønnene.

Hvad kan vi gøre for at få fødselstallet for danskere op over 2,1?

For mig er idealtilstanden balance, dvs. jeg ønsker et fødselstal på ca. 2,1, men ikke mere end dette. Måske kan man dog kortvarigt ønske et lidt højere fødselstal, for at rette op på det skæve forhold mellem generationernes størrelse (for mange ældre i forhold til unge).

Men HVIS man ønsker at få fødselstallet op over 2,1 (hvad jeg altså ikke ønsker på længere sigt), så skal det gøres ved at dreje ekstra meget på de knapper, der er nævnt under punkt 3. Det vil sige at man skal fokusere på og betone hvor forskellige de to køn er fra naturens side, man skal gøre ekstra meget for at fremhæve de positive aspekter af det maskuline, og mænd skal særlig meget oplæres i selvsikker, dominant adfærd over for kvinder (dominant er noget andet end dominerende!). I dag er kvinder lidt kostbare og derfor så efterspurgte af mandekønnet, at kvinderne kan tillade sig at diktere vilkårene for samvær. Skal det vendes om, skal mændene gøre sig lidt kostbare og derved blive mere efterspurgte af kvindekønnet. Det vil sige at mænd skal have et aktivt, udadvendt liv, hvor kvinder allernådigst kan få lov at blive inkluderet, hvis de gør det på mændenes betingelser.

Hvordan fungerer offentligt-private partnerskaber når der er et åbent kontraktuelt udgangspunkt og en løbende definition af opgaver og prioriteringer?

Ved siden af de traditionelle OPP-ordninger inden for infrastruktur- og velfærdsopgaver er der i de senere år vokset en type OPP frem løser en række nye opgaver med vægt på løbende projektdefinition på grundlag af et offentligt-privat interessefællesskab. På energi- og klimaområdet har OPPet Klimakonsortiet siden 2008 bygget på det fælles fodslag i dansk cleantech, og arbejdet med mediekoordinering, international branding og eksportfremme, ikke mindst under COP15 i København.

Læs mere om tilmelding her:
http://klimakonsortiet.wordpress...

Offentlig-private partnerskaber (OPP) er en relativ ny organisationsform i Danmark, der hidtil mest har været benyttet ved bygge- og anlægsarbejder -- specielt inden for infrastrukturen.

I mange andre lande er samarbejdsformen Offentlig-private partnerskaber mere udbredt og omfatter mange flere områder, hvor de private og det offentlige kan have glæde af hinanden og sikre at skatteyderne for mest muligt for deres surt betalte penge.

I Danmark har OPP har et stort potentiale inden for formidling af forskning, da netop forskningsformidlingen er et bindeled, der definerer en offentlig-privat saminteresse, og fordi vi her i landet har samlet en stor del af forskningen i det offentlige regi samtidig med at private virksomheder finansierer og aftager forskningen.

Faktisk kan man godt argumentere for, at formidling er vidensamfundets infrastruktur. Forskningsformidlingen er nemlig den kanal, der forbinder vidensproducenterne med de brugere, der omsætter viden til værdi. Der gør nytte af viden.

Et eksempel på et OPP, der er meget vidensorienteret og ikke har noget med bygge- og anlæg at gøre, er Klimakonsortiet. OPP som tilgang til en effektiv løsning af opgaver på vidensområder er dog langt fra moden, og i det hele taget er det småt med initiativer, men rigeligt med snak om videnssamfund.

Forestil dig en skat begravet under sandet på en tropeø. Skatten indeholder guld, diamanter og andre ædelstene. Den ligger der, men ingen ved det. Sådan er det med viden, der ikke formidles.

Før viden gør nytte, skal de, der kan drage nytte af den, vide, at den eksisterer.

For tiden er vi i en økonomisk krise, og meget tyder på, vi endnu ikke har set de værste af den. I en sådan tid er der ikke råd til overflødige udgifter, og vi må tage de forskellige investeringer samfundet laver op til nøje eftersyn.

For det første må vi forholde os til fakta. Det er en kendsgerning at al offentlig forskning betales af det private. Den betales af ganske almindelige borgere og den betales af virksomheder over skattebilleten.

Nå disse mennesker og virksomheder betaler for forskning, er det rimeligt at spørge, "under hvilke omstændigheder får borgere og virksomheder noget ud af investeringer i forskning og udvikling?"

Svaret er enkelt nok. Virksomheder og borgere får noget ud af den forskning, de selv finansierer, når - og kun når - den viden, forskningen resulterer i, stilles til rådighed for borgere og virksomheder i en form, der er forståelig for dem.

Forskningsformidling i en bred forstand er med andre ord alfa og omega. Uden den får vi intet får de penge, vi investerer i offentlig forskning. Da vil denne forskning ligge hen på støvede hylder og kun være tilgængelig for en lille gruppe af eksperter.