Artikel med dansk vinkel

Anabolske steroider giver styrkefordel år efter endt brug

Af LENNART KIIL

Ny undersøgelse dokumenterer, at vægtløfteres ydeevne er over normalen mange år efter, at de sidste spor af selve dopingen er borte

Hos de vægtløftere forskerne undersøgte, var ethvert spor af doping borte, men de ændringer, det tidligere forbrug af doping medførte i skulder- og rygmuskulatur, gav stadig løfterne en fordel mange år efter.

“Baseret på de observerede forskelle mellem dopede og ikke-dopede vægtløftere, konkluderer vi, at brug af anabolske steroider i en periode, er en fordel for vægtløftere i konkurrence – selv adskillige år efter dopingforbrugets ophør,” siger Læge Anders Eriksson fra Umeå Universitet i Sverige, der ledte undersøgelsen.

Ændrer muskelstrukturen
De ændringer, et forbrug af doping medfører, er så voldsomme, at en vægtløfter, der tidligere har brugt anabolske steroider, senere kan nøjes med træning af lav intensitet og så stadig konkurrere effektivt med vægtløftere, der træner langt hårdere, men aldrig har taget doping.

De forandringer i muskulaturen, anabolske steroider medfører, sker i muskelfibrenes kerneområder. Forskerne mener, at ændringerne kan gøre det lettere for musklerne at producere proteiner, der øger musklernes effektivitet.

Resultaterne gælder sandsynligvis for alle sportsgrene, hvor anabolske steroider bruges som doping. Det er typisk en række kaste- og løftesportsgrene, hvor fysisk styrke og eksplosivitet er vigtigere end udholdenhed.

Problemstillingen ikke ny
Selvom undersøgelsen bringer ny viden på banen omkring anabolske steroider, er den generelle problemstilling ikke ny. I cykelløb har man længe vidst, at rytternes ydelse kan være forhøjet et stykke tid efter, at sporing af dopingstoffet ikke længere er mulig.

Jens Evald er professor i jura og ekspert i idrætsjura ved Aarhus Universitet. Han kommenterer undersøgelsen sådan her, “undersøgelsen peger på et velkendt problem blot inden for et nyt område. Den giver dermed ikke anledning til nye idrætsjuridiske problemer.”

Han understreger, at en atlet altid er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. “Der skal således være en positiv test for at der er en sag. Kan brugen ikke spores er der ingen sag. Så enkelt er det,” siger han.

Samtidig lægger han vægt på, at der altid er tale om snyd – uanset om det kan bevises eller ej – når en atlets ydeevne i konkurrence er sat kunstigt i vejret på grund af doping.

Vi aktiverer viden